Baggrund

I starten af 1900 tallet var Ribe Gamle Kirkegård ved at være fuldt belagt og der blev brug for en assistenskirkegård. Der blev indledt forhandlinger med Ribe Kommune, og i 1918-19 indkøbtes et stykke jord af et areal på godt 3,5 hektar på Ribe Ladegårds Mark, Østermade, grænsende ud til Tangevej. Landbrugsministeriet approberede anvendelsen til kirkegård i 1926, og den blev indviet den 13. november 1936 af stiftsprovst Scharling.

Indvielsen

Til den festlige indvielse i et pænt novembervejr samledes menighedsrådene først i hver sin kirke og gik derpå i samlet procession med biskop Westergaard og flere præster ud til kirkegården sammen med 70 af stadens borgere. Der blev sunget salmen "Her mødes alle veje" hvorefter stiftsprovsten læste af Første Korinter-brev: ”Således er det også med de Dødes  Opstandelse; det spås i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed. Det sås i Vanære, det oprejses i Herlighed.”  Provsten holdt en kort tale, hvori han betonede, at en kirkegård dels er ”et fredens sted” og dels ”et mindets sted” og ”den store alvorstales sted”. På daværende tidspunkt antog man at kun kristne ville blive begravet og præsten afsluttede således: "Så indvier jeg da dette Sted til kristen Begravelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens Navn. Hvorefter man bad Fadervor og sang "Krist stod op af Døde".

Derefter var de deltagende menighedsrådsmedlemmer blevet så medtagne, at de måtte have kaffe og cigarer på Klubbens Hotel.

Kordegnen fra Domkirken, arkitekt Finsen og fire repræsentanter fra pressen og en fra byrådet deltog.

Indretning af den nye kirkegård og tragisk dødsfald

Formanden for kirkegårdsudvalget, Kollektør Christen Jacobsen, formand for udvalget, redegjorde for det årelange arbejde med kirkegårdssagen fra 1918-1936 og om arbejdet med indretning af den nye kirkegård, og mindede om, at arbejdsmand Straadt under arbejdet derude havde pådraget sig en dødelig blodforgiftning, og at udvalget denne dag havde lagt en krans på hans grav. Sammenkomsten blev afsluttet med salmen: ”Herrens venner ingen sinde mødes skal for sidste gang”.

Den første begravelse

Den første begravelse på Ribe Ny Kirkegård fandt sted den 5. marts 1937. Det var begravelsen af en lille dreng på fire år, Danning Eriksen.

­Fra henligget hede til Kirkegård

Man indskærpede anlægsgartneren, at han skulle være påpasselig med ikke at sætte træer og buske ovenpå den hårde al, som fandtes i grunden da stedet forud havde henligget en tid som hede.

I starten inddrog man den vestlige del til kirkegård, mens den østlige udlagdes til kolonihaver og landbrugsjord. Ganske som ved Lisbeth Doktors Toft (Ribe Gl. Kirkegård), knap halvandet hundrede år tidligere, udlejede man til en begyndelse 24 havelodder på grunden, og inddrog dem efterhånden til kirkegården, som der blev brug for pladsen. Havedyrkerne fik endog stillet en brønd med vandpumpe til rådighed, som kirkegårdsvæsnet lod anlægge.

Kirkegård for byens folk

Man vedtog i 1955, at de beboere i sognene, som var medlemmer af folkekirken fortsat skulle kunne erhverve gravsteder på den gamle kirkegård i den udstrækning, der var ledige pladser.

Det er første gang det overhovedet antydes, at der skulle findes indbyggere, som ikke var medlemmer. En senere udvikling har godtgjort, at det er en pligt at lade sine afdøde begrave på kirkegårdene (med mindre andet er godkendt af Kirkeministeriet), hvad enten vedkommende tilhører folkekirken, et andet kristent trossamfund, eller står helt udenfor den kristne religion.  Assistenskirkegården blev udvidet i 1955 og igen i 1964, begge gange ved inddragelse af allerede erhvervet areal.