Menighedsrådene for Ribe domsogn og Sct. Catharinae sogn har i fællesskab nedfældet bestemmelser og vedtægter for Ribe Kirkegårde som kan læses nedenfor.

Bilag IV

VEDTÆGT

for

Kirkegård : Ribe kirkegårde

Kommune: Esbjerg kommune

Provsti: Ribe domprovsti

Stift: Ribe Stift

A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold.

§ 1.
Kirkegårdene ejes af Ribe domsogn og Sct. Catharinæ sogn i forening og bestyres af begge
menighedsråd.

§ 2.
Kirkegårdenes drift forestås af den af menighedsrådene nedsatte kirkegårdsbestyrelse, i henhold til
vedtægt for Ribe kirkegårdsbestyrelse.
Stk. 2. Tilsynet med driften påhviler kirkegårdsværgen i overensstemmelse med reglerne i Vedtægt
for kirkegårdsværgen.
Stk. 3. Kirkegårdenes daglige drift varetages af den ved kirkegårdene ansatte kirkegårdsleder under
ansvar overfor kirkegårdsbestyrelsen og i overensstemmelse med Regulativ for
kirkegårdslederstillingen, samt bestemmelserne i denne vedtægt.
Stk. 4. Klager vedrørende kirkegårdenes drift rettes til kirkegårdskontoret.

§ 3.
Kirkegårdslederen opbevarer kirkegårdskortene samt kirkegårdsprotokollen. Kirkegårdslederen
fører kirkegårdsprotokollen på edb samt en manuel kontraprotokol i overensstemmelse med de
til enhver tid gældende bestemmelser.
Stk. 2. Mindst en gang årligt skal gravpladserne på kirkegården sammenholdes med kort og
protokol, og eventuelle uoverensstemmelser berigtiges. Kort og protokol skal forevises ved syn over
kirkegårdene.

B. Gravsteder

§ 4.
Den gamle kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest bevares så vidt muligt.
Erhvervelse og fornyelse.

§ 5.
Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder – gravstedsret – og om nedsættelse af kister
eller askeurner såvel i nye som i bestående gravsteder sker til kirkegårdskontoret.

§ 6.
I forbindelse med udlæggelse af gravsted til begravelse eller urnenedsættelse modtager gravsteds-
ejeren fra kirkegårdskontoret et gravstedsbrev.
Stk. 2. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet udstedes nyt gravstedsbrev.

§ 7.
Begæring om erhvervelse af gravstedsret skal imødekommes til begravelse af en person som:
1) havde bopæl i sognene og tilhørte folkekirken
2) havde ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegårdene, eller på særlig måde var knyttet
til sognene. I tvivlstilfælde tilfalder den endelige afgørelse stiftsøvrigheden.
3) havde bopæl i sognene uden at tilhøre folkekirken, såfremt der ikke i sognene er en kommunal
kirkegård eller en kirkegård for det trossamfund, afdøde tilhørte.
Stk. 2. Der kan tillige erhverves gravstedsret til begravelse af andre efter kirkegårdsbestyrelsens
nærmere afgørelse. Gravpladser erhverves i forbindelse med dødsfald.
Stk. 3. Når der udlægges gravplads til en gift person, skal der på begæring samtidig udlægges en
gravplads til den efterlevende ægtefælle, umiddelbart ved siden af den anviste gravplads.
Ægtefællen bevarer retten hertil, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl.
Stk. 4. Der skal altid være adgang for ubemidlede, som opfylder betingelserne i stk. 1., til at få en
sømmelig gravplads udlagt uden vederlag.
Stk. 5. Gravsteder kan udlægges med indtil 4 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt, kan
dette alene ske med kirkegårdsbestyrelsens godkendelse.
Stk. 6. Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med
mindre en godkendt reguleringsplan for kirkegårdene er til hinder for det.
Stk. 7. Ønske om erhvervelse eller fornyelse af gravstedsretten for et åremål, som overstiger
fredningsperioden kan dog kun ske med kirkegårdsbestyrelsens godkendelse. Denne godkendelse
vil kunne gøres betinget af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkegårdenes
midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af stiftøvrigheden.
Stk. 8. Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret på en gang for et åremål, som overstiger det
dobbelte af fredningstiden, kan kun ske med stiftsøvrighedens godkendelse. Denne godkendelse vil
kunne gøres betinget af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkegårdenes
midler af et kapitalbeløb.

§ 8.
Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted, skal gravstedsretten for hele grav-
stedet om nødvendigt forlænges for det tidsrum, hvormed fredningstiden overstiger den løbende
brugsperiode.

§ 9.
Den periode, hvor hvilken gravstedsretten er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter
erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar.

§ 10.
Gravstedsretten kan kun overdrages med kirkegårdsbestyrelsens samtykke. Henvendelse rettes
til kirkegårdskontoret.

§ 11.
Når tiden for erhvervelse er ved at udløbe, anmoder kirkegårdskontoret skriftligt gravsteds-
ejeren om at rette henvendelse vedrørende fornyelse eller nedlæggelse af gravstedet.
Stk. 2. Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdskontoret ved anbefalet brev den
pågældende en påmindelse om fornyelsen. Medfører dette ikke fremsættelse af ønske om
fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegårdene.
Stk. 3. Indehaveren af gravstedsretten kan dog inden 4 uger efter brugstidens udløb fjerne planter
m.m. samt gravminder. I så fald skal eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet
afleveres i planeret stand. Orientering herom skal gives i den foran omhandlede påmindelse.
Med hensyn til gravminder, se dog § 16.

Nedlæggelse og regulering

§ 12.
Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret for en periode, som overstiger fredningstiden fra den
senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, kan ikke hindre kirkegårdenes eventuelle
nedlæggelse.

§ 13.
Hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring af bestående gravstedsanlæg i øvrigt kan
kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse
og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegårdene.
Stk. 2. Ved eventuelle fornyelser har kirkegårdsbestyrelsen ret til at forlange gravstedets grænser
ændrede, således at disse falder sammen med reguleringsplanerne.

Gravstedernes indhegning

§ 14.
Gravstederne må ikke uden kirkegårdsbestyrelsens samtykke hegnes med andet end levende hegn. Undtagelse kan kun gøres, hvor den stedlige tradition tilsiger det, med kirkegårdsbestyrelsens samtykke.
Stk. 2. Alle levende hække plantes, vedligeholdes og klippes ved kirkegårdenes foranstaltning og sådanne hække er kirkegårdenes ejendom. Kirkegårdene alene beplanter og vedligeholder såvel baghæk som forhæk og sidehæk, ligesom kirkegårdene alene bestemmer de hertil anvendte plantearter og den tilklippede højde og bredde, som ikke må overstige 40 cm. i højde, med undtagelse af baghækken, der må være 100 cm.
Stk. 3. Eksisterende gravstedsindhegninger af træ- eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal holdes sømmeligt vedlige på foranstaltning af ejeren af gravstedsretten. Gravgitre og lignende, som på grund af manglende vedligeholdelse virker skæmmende på kirkegårdene, kan efter kirkegårdsbestyrelsens beslutning og med provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet.
Stk. 4. Bænke må kun henstilles på gravstederne med kirkegårdsbestyrelsens samtykke. Bænke må ikke overstige 40 cm. i højden, 80 cm. i længden og skal være udført i granit. Det er alene kirkegårdsbestyrelsens afgørelse, om andre genstande må henstilles på gravstedet.

Gravstedernes beplantning

§ 15.
Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe, kan kirkegårdsbestyrelsen forlange dem beskåret eller fjernet.
Stk. 2. Træer må ikke uden provstiudvalgets forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står, og uanset af hvem plantningen er bekostet.
Stk. 3. For den gamle kirkegård gælder endvidere følgende særlige bestemmelser: Findes på et gravsted særlige beplantninger, der efter kirkegårdsbestyrelsens skøn indgår som et led i kirkegårdsanlægget, må der ikke uden bestyrelsens samtykke foretages ændringer heri.

Gravminder

§ 16.
Gravmindernes opstilling må indordnes den lokale tradition, hvis en sådan findes, f.eks. en ensartet vendt opstilling med gravmindernes forside mod øst.
Stk. 2. Kirkegårdslederen/kirkegårdsbestyrelsen påser, at der ikke anbringes gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirkegårdene, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende. Er sådanne gravminder trods alt blevet anbragt, kan de, hvis de ikke er registrerede som bevaringsværdige, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegårdene. Provstiudvalgets afgørelse kan indankes for kirkeministeriet gennem stiftsøvrigheden.
Stk. 3. Fundament til gravminder skal udføres så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at
gravsætte i et tilstødende gravsted.
Stk. 4. Kirkegårdsbestyrelsen må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegårdene. Ved
registrerede gravminder forstås gravminder, der er registreret i henhold til bestemmelserne i lov
nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kapitel IV.
Kirkegårdsbestyrelsen sørger for, at indehaverne af gravstedsretten, så vidt dette er muligt, gøres
bekendt med registreringen.
Stk. 5. På kirkegårdsbestyrelsens begæring har indehaverne af gravstedsretten pligt til at afhjælpe
indtrufne beskadigelser på gravminder.
Stk. 6. Vedligeholdelse og istandsættelse af registrerede gravminder, der er hjemfaldet til
kirkegårdene, påhviler kirkegårdsbestyrelsen.

Gravstedernes vedligeholdelse

§ 17.
Indehaveren af gravstedsretten har pligt til at vedligeholde gravstederne med gravminder, hegn
m.m., således at de til enhver tid er i sømmelig og velplejet stand og fri for ukrudt. Den pågældende
har ansvaret for, at bestemmelserne i nærværende vedtægt overholdes.
Der må ikke uden særlig tilladelse plantes træer eller træagtige buske på gravstederne, og sådanne
beplantninger kan, hvor de allerede findes på gravstederne, forlanges beskåret eller fjernet.
Beplantninger, der vokser ud over gravstedets grænser, kan ligeledes forlanges beskåret eller
fjernet. Grustyper til gravstederne skal anvises af kirkegårdskontoret eller kirkegårdenes personale.
De på gravstederne anbragte nummerskilte må ikke fjernes eller flyttes.
Stk. 2. Det påhviler kirkegårdsværgen at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegårdene
vedligeholdes sømmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelse.
Stk. 3. Hvis indehaveren af gravstedsretten forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelse, skal
kirkegårdskontoret tilbyde, at kirkegårdene overtager vedligeholdelsen mod betaling af den i
nærværende vedtægt fastsatte takst.
Stk. 4. Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegårdene, eller den fastsatte betaling herfor ikke
erlægges, skal kirkegårdskontoret ved anbefalet brev til indehaveren af gravstedsretten, pålægge
denne at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden en frist på 4 uger.
Stk. 5. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er draget omsorg for gravstedets vedligeholdelse, kan
kirkegårdsbestyrelsen lade det sløjfe som anlagt gravsted og tilplante, tilså eller gruslægge, men
gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse før udløbet af den periode, for
hvilken gravstedsretten er erhvervet. Med skriftligt samtykke fra indehaveren af gravstedsretten kan
gravstedet dog på ny anvendes til begravelse, når fredningstiden fra den senest foretagne begravelse
eller urnenedsættelse er udløbet, for kistegrave dog først efter 30 år.
Stk. 6. Gravsteder, hvori der er begravet kvinder eller mænd, der har haft særlig betydning for
sognene eller egnen må, når gravstedet udløber, ikke nedlægges af kirkegårdsbestyrelsen uden
tilladelse fra synet.
En gravstedsejer, der forsømmer sin vedligeholdelsespligt, vil ikke kunne rejse noget erstatnings-
Krav for, hvad der formenes at have været på gravstedet før ryddeliggørelsen, bortset fra
gravmindet.

§ 18.
Kirkegårdsbestyrelsen har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på
gravstederne, forårsaget af naturbegivenheder, hærværk eller vold. Registrerede gravminder
er undtaget for denne regel.

§ 19.
Kirkegårdene renholder gravsteder mod betaling til kirkegårdskassen efter reglerne i afsnit D.
Stk. 2. Pligten til vedligeholdelse af et gravsted kan overdrages til kirkegårdene mod indbetaling til
kirkegårdenes kapitaler en gang for alle af et beløb, som er fastsat i nærværende vedtægts afsnit D,
for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet.
Stk. 3. Engangsbeløb for længere tid end en fredningsperiode fastsættes ved aftale, som skal
godkendes af stiftøvrigheden.
Stk. 4. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkegårdslederen eller andre ved kirken eller
kirkegårdene ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse, mod at oppebære eller
forvalte renter og/eller hovedstol af en til dette formål i et pengeinstitut indsat kapital.

Særlige bestemmelser for kistegrave

§ 20.
Fredningstiden – den tid, hvori en grav skal henligge urørt – er for kistegrave 25 år, genanvendelse
kan dog først ske efter 30 år. For barnegrave (0-1 år) er fredningstiden 10 år.

§ 21.
En gravplads for en voksen skal være mindst 2,5 x 1,5 m. Graven skal være så dyb, at der bliver
mindst 1 m jord over kistelåget. For børn kan graven være mindre efter kistens størrelse.
Stk. 2. Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkegårdsværgens samtykke nedsættes i en
allerede benyttet grav.
Stk. 3. Der kan ikke nedsættes kister i dobbelt dybde.

§ 22.
Anvendes jern-, zink- eller egetræskister, skal gravstedsretten være erhvervet eller fornyet for et
tidsrum svarende til mindst det dobbelte af fredningstiden, hvilket tilføres protokollen.
Stk. 2. Murede grave kan kun tillades indrettet med kirkegårdsbestyrelsens samtykke og
stiftsøvrighedens godkendelse af såvel planerne som vilkårene for indretningen.

§ 23.
Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra stiftsøvrigheden.

Særlige bestemmelser for urnegrave

§ 24.
Fredningstiden - den tid, hvori en grav skal henligge urørt – er for urnegrave 10 år.

§ 25.
Et urnegravsted skal være 1,5 x 1,5 m. Benyttes kisteplads som urnegravsted, skal den være
2,5 m. x 1,5 m. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 0,5 m jord over urnen. Urnegrave i
urnefællesplæne skal være 0,75 m x 0,75 m.
Stk. 2. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister
heri. Det er dog en forudsætning, at urnen nedsættes således, at den forbliver urørt i hele
fredningsperioden, og ikke hindrer senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet.

§ 26.
Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden,
skal den godkendes af kirkegårdskontoret, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som
er længere end den normale og en forhøjelse af taksten i forhold hertil.

§ 27.
Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra kirkegårdskontoret.

Øvrige bestemmelser

§ 28.
Såfremt der på kirkegårdene findes eller anlægges særlige afsnit til kiste- eller urnebegravelser, skal
de nærmere regler for anlæg, indhegning, beplantning og anvendelse af gravminder fastsættes i et
særligt tillæg til denne vedtægt. Sådanne tillæg, som tillige skal indeholde takster, skal godkendes
af provstiudvalget.

§ 29.
Begravelser og urnenedsættelser på kirkegårdene kan finde sted på alle dage, dog ikke 1. juledag,
1. påskedag og 1. pinsedag.

C. Ordensbestemmelser.

§ 30.
1) Kirkegårdene er åben fra solopgang til solnedgang.
2) Kirkegårdene er indviede steder, hvor der skal være orden og fred.
3) Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegårdene og deres gravsteder må kun udføres
inden for normal arbejdstid, på hverdage. Undtaget for dette er kirkegårdenes
personale.
4) Intet arbejde må udføres på kirkegårdene og deres gravsteder i gudstjenestetiden.
5) Kirkegårdenes tilhørende redskaber, som benyttes af gravstedsbrugere, skal efter
endt brug straks sættes tilbage på deres plads.
6) Alt affald: visne kranse, papir, blomster og ukrudt m.m. skal lægges i affalds-
kasser.
7) Kirkegårdenes diger eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennem-
brydes.
8) Kirkegårdenes låger skal holdes lukkede.
9) Færdsel uden for kirkegårdenes gange er ikke tilladt.
10) Cykling på kirkegårdene er ikke tilladt.
11) Kørsel med motorkøretøj på kirkegårdene må kun foregå i kirkegårdenes ærinde
eller med kirkegårdskontorets særskilte tilladelse.
12) Nummerskilte på gravstederne er kirkegårdenes ejendom og må ikke fjernes.
13) Ukrudtbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegårdene.
14) Der må ikke anvendes plastic eller lignende materialer som underlag for
ralbelægning på gravsteder eller andre arealer. Grustyper anvises af kirkegårdene.
15) Bænke må kun opstilles på gravstederne med kirkegårdsbestyrelsens samtykke.
16) Al leg på kirkegårdene er forbudt.
17) Mindre børn må ikke færdes på kirkegårdene, uden under opsyn af voksne.
18) Hunde må kun medtages på kirkegårdene, såfremt de føres i snor.
Stk. 2. Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og plantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.
Stk. 3. Kirkegårdslederen eller dennes stedfortræder er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdenes orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til kirkegårdsbestyrelsen.

§ 31.
Ethvert tvivlsspørgsmål vedrørende denne vedtægt kan indankes for provstiudvalget.